Abbazia di Santo Spirito

Helligånds Klosteret og Kirken

Abbazia di Santo Spirito i Agrigento
Abbazia di Santo Spirito i Agrigento

Et interessant monument
Dette er ét af de smukkeste sicilianske monumenter, og består af en kirke og et cistercienser kloster. Kirken har en flot portal i Chiaramonte stil og en rigt udskåret roset samt andre nyere udsmykninger i barokstil.

Udsmykningerne
Kirkerummet har udsmykninger fra det 18. århundrede med fantasifulde stukfigurer, et vievandskar fra det 16. århundrede, en smuk Madonna marmorfigur og et vidunderligt udskåret træloft fra 1758 med et maleri af familien Chiaramontes våbenskjold (denne familie gjorde bygningen af hele komplekset mulig med en gavmild donation i 1260).

Det gamle kloster
Det tilliggende kloster, Badia Grande, går tibage til 1290 og har en herlig klosterhave, én af de ældste og bedst bevarede på Sicilien. Den har forskellige gotiske portaler, hvoraf den med spidsbuen og de to søjlevinduer, der danner indgangen til domkapitlet, er den mest betydelige. I klosteret findes der fresker fra det 16. og 19. århundrede.

Klostrets dejlige kager
Klostret var et af de største og rigeste i byen, og det var også berømt. Nonnerne lavede nemlig de dejligste marcipankager, som de solgte igennem et hjul, idet al kontakt med verdenen udenfor klosteret var forbudt. Køberen lagde pengene på hjulet og nonnen på den anden side af væggen drejede det en halv omgang, tog pengene og lagde bakken med kager i deres sted. Yderst effektiv. I dag laver nonnerne stadig dejlige kager, især af marcipan men ikke kun, og de sælges i klostrets konditori.