Palazzo dei Normanni
Normannerpalæet, Siciliens kongepalæ
De første bygninger
Det er højst sandsynligt at både fønikere og romere har boet på den høj, hvor palæet i dag står og, som en lille befæstet stad, dominerer hele byen. Intet af disse første bygninger er dog tilbage. Araberne byggede her et slot, men forlod det, fordi de foretrak at flytte ned til havnekvarteret Al-Halisah (som i dag kaldes Kalsa) med deres embedsmænd og hær.
Normannernes indgreb
Normannerne restaurerede og omdannede bygningen til en prægtig bolig, hvor kongen holdt møder og banketter i en stor hal, kaldt den grønne sal. Opholdsstuerne og personalets lejligheder lå i forskellige fløje og var forbundet med terrasser, søjlegange og hængende haver med vandløb og søer, som viste de arabiske arkitekters indflydelse. Palæet er vitterlig et højdepunkt i islamisk byggekunst, både med hensyn til byggestil og rige indendørs dekorationer .
De spanske vicekongers residens
Efter Frederik IIs død i 1250 begyndte palæet at forfalde. Det fik det lov til de næste trehundrede år, indtil de spanske vicekonger valgte det til deres residens. De reddede på den ene side palæet fra forfald, men forandrede det efter deres smag. Derfor har meget få værelser noget tilbage af det oprindelige normanniske udseende. Der er dog to autentiske perler: Rogers Sal og det Palatinske Kapel.
Sala di Ruggero (Rogers Sal)
Dette værelse var oprindeligt et soveværelse og ligger med en dejlig udsigt ud over Palermos bugt. Væggene er dekoreret med elegante mosaikker, der forestiller jagtscener og stiliserede planter. Det er et sjældent eksempel på verdslig mosaikkunst, hvis rødder går tilbage til Persien og Nordafrika.
La Cappella Palatina (Det Palatinske Kapel)
Det blev påbegyndt i 1130, året Roger II. blev kronet til første konge på Sicilien. Det blev indviet i 1143, som en indskrift i kuppelen bevidner. Denne kirke blev af Maupassant defineret som “den smukkeste religiøse juvel, noget menneske har kunnet drømme om” og er et synligt eksempel på en fusion af de mange kulturer Sicilien er formet af: den europæiske, sicilianske, byzantinske og arabiske.
Pantokrator Kristus i Det Palatinske Kapel
Kapellet har form som en vesterlandsk basilika med tre skibe, der er delt af granitsøjler med rige korinthiske kapitæller. Et østerlandsk islæt giver de dekorerede gulve med marmorindlagte trin, balustraden og den nederste del af murene sammen med den gigantiske prædikestol indlagt med guld, malakit og porfyr. Bemærk den smuhkke påskestage, en hel dyrehistorie i marmor. Mosaikkerne er blandt de skønneste byzantinske kunstværker. Vidunderlig er den store Kristus Pantokrator (Skaberen) i kuppelen omgivet af engle og evangelisterne fordybet i deres studier.
Træloftet
Træloftet med muqarnas (drypstensformede træudskæringer) er islamisk kunsthåndværk og et usædvanligt loft for en kristen kirke, da det er det klassiske loft, man ville forvente at finde i en elegant moské. Indviklede dekorationer beriger “drypstenene”, og en absolut sjældenhed er de menneskelige figurer, som er en del af dekorationerne. De arabiske kunstnere ved det tolerante normanniske hof gik nemlig med til at skabe disse udsmykninger, skønt deres religion forbød dem at fremstille menneskefigurer. Derfor kan vi i dag ved hjælp af en kikkert se realistiske scener fra rangspersonernes og tyendets dagligliv.
