Castello Ursino
Ursino Slottet
Et originalt museum
Denne mastodontiske borg blev opført efter ordre af Frederik den Anden af Schwabien i årene mellem 1239 og 1250 og er i dag sæde for bymuseet. Den var oprindelig omgivet af vand men i det 16. århundrede blev den forbundet med fastlandet efter ét af Etnas frygtelige vulkanudbrud, hvor lavastrømmen lagde sig omkring borgen.
Bygningens grundplan er kvadratisk med fire runde tårne i hvert hjørne og fire halvcirkelformede tårne, hvoraf kun to er tilbage, midt på hver af de fire mure. Lig Castel del Monte borgen i Puglia er Ursino Borgen en blanding af schwabernes rationalisme og den arabiske sans for rumgeometrien. Over spidsbuen, der går hen over indgangen, findes der en niche med den schwabiske ørn, som holder en kanin i sine klør.
Museet indeholder både arkæologiske fund fra den græske og romerske periode, og malerier fra det 15. til det 18. århundrede.